Saturday, May 28, 2016

Ridderslag









Når ordene,  
spidse som lanser
trænger gennem hjertets  brynje...
Du ridder med lansen hævet -
vi mærker dit stik...






Accolade

When words,
sharpened like lances
penetrates the armor of the heart...
Oh Knight with the lance lifted -
we feel your stab...



Kamete
Copyright

Tuesday, May 17, 2016

Reflektion



Jager man regnbuen,  
flygter den 
blot for at slukkes,
før man når derhen;
findes ikke
uden sin betragter,
uden opmærksomhed.








Nu spiller lyset mod mørket!
I et flygtigt øjeblik
på vej 
fanger øjet refraktionen:
millioner 
af bittesmå 
dråbers spejlinger...
Og jeg ved nu, 
at det øjeblik,
der for få sekunder siden 
næppe var synligt,
ikke er øjentårer 
men skyer, 
der græder guldregn.

Hvem har ikke tænkt:
Hvad er der for enden...?
Ønsket sig stjålent,
omen med sødmefyldt begær
at finde guldet...

Og pludselig ser jeg, 
at det er mit hus,
der er drysset med guld.
Et ubegribeligt held!
Og at jeg bor lige der, 
hvor det er meningen,
at jeg skal være!




Kamete
Copyright



Sunday, May 8, 2016

Could you... ? tell me....












I
am like a
wanderer in the desert
- suffering from critical thirst
and at the brink of hallucination...

Is
the oasis
I glimse in the
distance a fata morgana?




Kamete
Copyright

Monday, May 2, 2016

Last good-bye









The white trail of the wake
paints the triangle
against the black slate of the sea.
Is spreading back towards our parting
which, unbearably grave,
cried out the conditions of life:
The greater the love
the harder the farewell.
The better the understanding
the sadder the want.

Never more
shall Autumn and Spring
spread colours and leaves
over the tree beeing felled
long before time.

I´m going home now.
We won´t meet again.


Kamete
Cpoyright